Der har næsten altid været musik som en del af ungdommens oprør, der var en gang, hvor det var jazzmusikken, så kom rocken og tog over, og inden det var det bluesmusikken. Det er hos dem, at de unge finder det oprør med forældrenes generation, som de jo skal igennem.
Det samme gælder for heavy metal. For de unge, rodløse i tresserne blev rock- og metalmusikken en del af deres oprør, og efterfølgende så blev heavy metal også et ståsted for dem, som var unge i firserne.
Alle de unge, som kom til at stå udenfor arbejdsmarkedet, de havde ikke noget at se frem til, og alle aggressionerne kunne de kanalisere ud i musikken, så inden myndighederne fik set sig om, så kom der nogen, som talte for de unge og til de unge, og det var musik, som havde tekster, som var så skræmmende for borgerskabet, at det kom helt op og vende i parlamentet i USA.
Borgerskabets reaktioner
Talsmanden for musikken var ingen anden end Dee Snider, forsanger for metalbandet Twisted Sister, et band med rødder i glam-metal som altid optrådte med en makeup, som virkelig gjorde de stod for sig selv, og som forsangeren sagde, fik ham til at ligne Bette Midler på syre. Et band der stadig glæder rockfans over hele verden.
Der var i samme periode flere retsager i USA, hvor de tekster, som de forskellige bands havde skrevet, var under anklage sammen med musikerne for at være årsag til selvmord. Det var Ozzy Osbourne, som med nummeret Sucide solution (selvmordets muligheder), var en af dem, der kom under anklage for på nummeret at have skjult beskeder i teksten, som sagde, at de unge skulle begå selvmord. En anklage, som blev klart afvist, der dog skabte en del ballade, men endte op med at cemetere legenden Ozzy Osbourne som en af de helt store i metalmusikken.
Lytter du til teksten, så er det faktisk tydeligt, at Ozzy ikke beder nogle om at tage deres eget liv, men beskriver den situation, han har stået i flere gange i livet som alkoholiker, at han er ved at begå selvmord med alkohol, og det er noget, som tager lang tid, og at det er noget, som kan gøres hurtigere, hvis det virkelig er det, du gerne vil.
Et af de andre bands, som blev sagsøgt i samme periode, var Judas Priest. De blev som Ozzy anklaget for at bruge hemmelige beskeder, som gjorde, at de unge forsøgte selvmord. Noget som igen og igen er blevet tilbagevist, men alligevel så endte det med, at de kom advarselsklistermærker på alle plader, som advarede køberen om, at der nu var tekster, som kunne være om vold, sex, stoffer eller nogle af de andre ting, som korrumperede de unge, som lyttede til det.