Heavy metal er en meget stor familie, så stor at den er blevet inddelt i mange forskellige kategorier, men en ting, som den hårdtslående musik har til fælles, er det fundament, som det står på, og det hele startede med Ozzy Osbourne og Black Sabbath, som tog verdenen med storm og var foregangsmændene til alt det, som i dag er metalverdenen.
Et kært barn
I halvfjerdserne var det bands med en masse makeup, glammusikken blandet med metal og i firserne var det flere forskellige typer af metal, som bed sig fast.
Ud af glammetalgenren kom hårmetal, som handlede om at have en fest, det var højt hår, makeup og fuld knald på. Teksterne handlede ofte om stoffer, om fester, om druk og om sex, alt det, som der hørte med til festen, som de havde gang i.
Som en kontrast til denne frivole musik og fest, så opstod der en anden “genre” indenfor metal, og her var en dansker en af dem, som gik forrest. Lars Ulrik var sammen med resten af Metallica med til at starte thrashbølgen, en type af
metalmusik, som var som en piskesnert, hurtig og brutal, med tekster som kendetegnede den livsstil, som mange af de unge levede. Væk var det høje hår og frem var kommet de sorte bukser og matchende T-shirts. Det var med tekster, som var dystre og mørke, og som kunne omhandle alt fra det onde selv til alt det onde, som der også dengang var i verden.
Det gik derfra stærkt, og selvom hårmetal døde ud og ikke rigtig eksisterer på samme måde i dag, så er thrash stadig en del af metalmusikscenen, og det har givet grobund for mange andre genrer, som doom, death og black metal. Genrer som er hurtigere, hårdere og langt mere brutale end noget, som der har været før. Det er musik, som i tekster er sataniske, og musikerne bekender sig ofte til satan selv. Væk er alle hæmninger, og der er bands, som har været involveret i mord og kirkeafbrændinger i den norske del af metalscenen, noget som er med til at holde liv i fortællingerne om, hvor onde de er, og hvor meget deres musik er deres eneste mulighed for udladning, men ofte er det ikke altid hele sandheden.