Der er altid nogen, der skal være den første, og det gælder også, når det kommer til at skabe en ny genre indenfor musikken. For metalmusikken vil de fleste anerkende, at der ikke er nogen, der har givet grobund for en hel genre og de efterfølgende og utallige subgenrer end Ozzy Osbourne.
Sammen med Black Sabbath gav de os noget helt nyt. Noget tungt med fantastiske tekster. Selvom de har spillet deres sidste tour, deres sidste koncert sammen, så er det et band og nogle bandmedlemmer, der aldrig vil blive glemt for deres bidrag til musikken.
En stor tak til dem alle
De gav os heavy, de blev lyttet til verden over, de skabte grobund for en udvikling i musikken, der var helt unik, og om du spiller i et metalband eller blot nyder at lytte til forskelligt i denne branche, så bør disse mennesker og dette band have en særlig plads i dit hjerte for alt det, de har givet musikverdenen.
Her finder du ikoniske riffs, som stadig holder så mange år senere, her finder du de store stemmer i rocken som Ozzy og Dio, og her finder du dybe og smukke tekster om alt det, der findes i livet.
De har banet vejen for andre modige pionerer, der har bidraget til denne genre, og som aldrig ville have fundet den lyd, de efterfølgende blev kendt for, hvis ikke Black Sabbath havde lagt ud og banet vejen med noget, verden aldrig havde hørt før, noget der delte vandene.